Miljømærkning af vaske- og rengøringsmidler



Med vægt på produktformuleringer og kemiske stoffer undersøger vi kravene til miljømærkning af vaske- og rengøringsmidler. Vi præsenterer kriterierne for universalrengøringsmidler, opvaskemidler, maskinopvaskemidler, vaskepulvere samt rengøringsmidler til sanitet.

På kurset får du

  • overblik over kravene til det europæiske miljømærke Blomsten og det nordiske Svanemærke
  • en introduktion til de nyligt vedtagne kriterier til Blomsten
  • viden om, hvordan man kan anvende DID-listen (Detergent Ingredients Database), og hvilke muligheder der er for stoffer, som ikke er på DID-listen
  • kendskab til kravene til særlige stoffer som fx biocider, overfladeaktive stoffer og duftstoffer

Målgruppe
Producenter af vaske- og rengøringsmidler, som overvejer at ansøge om miljømærkning med Blomsten eller Svanemærket, og som ønsker basisviden om miljømærkning for at kunne fastlægge en standard for formulering af vaske- og rengøringsmidler.

Efter kurset
forstår du kravene til miljømærkning af vaske- og rengøringsmidler og kan gå i gang med at forberede en miljømærkeansøgning.

Form
Teori kombineret med praktiske øvelser.

Dato og sted
Holdes på forespørgsel eller som firmatilpasset kursus.

Nærmere oplysninger
Vibeke Salmon
Tlf.: 4516 9144
ves@dhigroup.com

Vil du vide mere?

Vibeke Salmon

ves@dhigroup.com