Nyt om Miljø og Sundhed

Maj 2013



Click here to read this issue in English Read this issue in English

Kemikalier

Chromater omfattet af REACH godkendelsesordning

I midten af april blev otte nye stoffer optaget på bilag XIV i REACH-forordningen, som er den såkaldte Godkendelsesliste. Det betyder, at stofferne efter den fastsatte solnedgangsdato kun må bruges, hvis man har søgt om lov til at anvende dem.

Blandt de otte stoffer er en række chromater og dichromater, som bl.a. bruges til at beskytte metal mod tæring og forbedre malings klæbeevne. De otte stoffer er som følger:

  • Ammonium dichromate (CAS nr. 7789-09-5)
  • Potassium chromate (CAS nr. 7789-00-6)
  • Syrer udviklet af chromium trioxider og deres oligomerer
    Gruppe bestående af: chromic acid, dichromic acid, oligomerer af chromic acid og dichromic acid (CAS nr. 7738-94-5, 13530-68-2)
  • Chromium trioxid (CAS nr. 1333-82-0)
  • Potassium dichromat (CAS nr. 7778-50-9)
  • Sodium chromat (CAS nr. 7775-11-3)
  • Sodium dichromat (CAS nr. 7789-12-0; 10588-01-9)
  • Trichloroethylen (CAS nr. 79-01-6)

    Se frist for ansøgning om godkendelse og solnedgangsdatoer på Godkendelseslisten her.

    Anne Rathmann Pedersen
    arp@dhigroup.com
    Tel +45 4516 9370

Aerosolmærkning tilpasses CLP-lovgivning

Et nyt EU-direktiv er vedtaget i marts måned, som betyder at aerosoler fremover skal klassificeres, mærkes og emballeres i overensstemmelse med CLP-lovgivningen.

De nye mærkningsregler kort:

  • alle aerosoler, uanset indhold, skal mærkes med både fare- og sikkerhedssætninger
  • aerosoler til almindelige forbrugere skal desuden mærkes med sikkerhedssætning P102
  • aerosoler klassificeret som ikke-brandfarlige skal mærkes med Advarsel
  • aerosoler klassificeret som brandfarlige skal mærkes med Advarsel og øvrige mærkningselementer for brandfarlige aerosoler kategori 2
  • aerosoler klassificeret som yderst brandfarlige skal mærkes med Fare og øvrige mærkningselementer for brandfarlige aerosoler, kategori 1

For aerosoler, der indeholder et enkelt stof, træder bestemmelserne allerede i kraft fra den 19. juni 2013. For aerosoler, der indeholder blandinger, gælder de nye bestemmelser fra den 1. juni 2015.

Se hele direktiv 2013/10/EU her.

Ilaria de Rosa Carstensen
idc@dhigroup.com
Tel +45 4516 9369

Antibakterielle produkter skal mærkes fra 1. september 2013

Leverandører og distributører af produkter med antibakterielle eller selv-desinficerende egenskaber skal være opmærksomme på datoen 1. september. Fra og med denne dag skal produkterne bære en særlig mærkning, der skal hjælpe forbrugerne til at forstå produkternes anti-mikrobielle egenskaber. Mærkningen skal være skrevet på det nationale sprog i de lande, hvor produktet forhandles.

Godkendelse gælder specifikke brug af et stof
EU’s myndigheder er i fuld gang med at vurdere de mest almindelige anti-mikrobielle stoffer som led i den europæiske biocidlovgivning (Biocidal Products Regulation). Nogle stoffer er blevet afvist og er dermed forbudt på det europæiske marked. Bliver et anti-mikrobielt stof godkendt, skal man være opmærksom på, at godkendelsen gælder for specifikke anvendelser og ikke for alle anvendelser af stoffet. Er et stof fx godkendt som myggemiddel til brug i myggenet, må det ikke nødvendigvis bruges til imprægnering af strømper mod myg.

Læs mere på vores hjemmeside eller kontakt

Michael Fink
mif@dhigroup.com
Tel +45 4516 9156

Gratis webinarer

Har du ikke fået meldt dig til vores gratis webinarer, kan det nås endnu. Et webinar varer maks. 1 time. Emnerne fordeler sig på tre hovedemner: klassificering og mærkning, sikkerhedsdatablade samt farligt gods. Ved hvert webinar dykker vi ned i et afgrænset område.

Kommende webinarer:

23. maj: Farligt gods: mange slags gods i samme papkasse
20. juni: Kemikalier generelt: DHI’s top 10 over obskure lovkrav – og hvordan de tackles
22. august: CLP: Brug af Bridging Principles (brobygningsprincipper)
26. september: Farligt Gods: Transport af farligt affald
24. oktober: SDS: Sammenhæng mellem eksponeringsscenarier og sikkerhedsdatablade
28. november: Aerosoler: mærkning, transport og bortskaffelse

Alle webinarer holdes torsdage kl. 14.00 – 15.00.

Hvis du ønsker at modtage en pdf med præsentation samt spørgsmål og svar efter hvert webinar, koster det 750 kr. ekskl. moms. Prisen gælder samlet for 10 webinarer i 2013, inkl. allerede afholdte.

For flere oplysninger og tilmelding:

Lisbeth Schomacker
ls@dhigroup.com
Tel +45 4516 9083

Fødevarer

Advarsel mod toxiner i algekosttilskud

Tyske forskere har for nylig undersøgt kommercielle algekosttilskud for forekomsten af toxiner. Der benyttes tre forskellige slags alger i kosttilskud: Aphanizomenon flos aquae (AFA), Chlorella sp. og Spirulina sp. De bliver alle dyrket udendørs i store søer eller åbne bassiner, hvilket gør dem følsomme over for forurening.

Ikke for børn
Baseret på et foreløbigt, tolerabelt dagligt indtag (pTDI) kan spædbørn (op til 5 kg), børn (20 kg) og voksne (60 kg) tåle et maksimalt dagligt indtag på hhv. 0,2; 0,8 og 2,4 μg mikrocystin (MC). I den tyske undersøgelse blev det højeste niveau af mikrocystiner (MC-LR*) målt til 11 µg/g tørvægt. MC-LR er et almindeligt levertoksin i blågrønne alger og anses for at være potentielt kræftfremkaldende.

Det betyder, at næsten alle algekosttilskud på det tyske marked, der indeholder AFA-alger, overskrider det tolerable daglige indtag af mikrocystiner for spædbørn. Desuden overstiger alle kosttilskud baseret udelukkende på AFA-alger det tolerable daglige indtag for børn.

Niveauer skal revurderes
I de sundhedsmæssige risikovurderinger af effekten af mikrocystiner har man ikke taget højde for mulige neurotoksiske effekter ved et langvarigt indtag samt kombineret eksponering med andre stoffer, såkaldte cocktaileffekter. Det betyder sandsynligvis, at niveauerne for et foreløbigt, tolerabelt dagligt indtag vil blive revideret. Andre kilder til mikrocystiner er bl.a. drikkevand og skaldyr.

BMAA – et andet giftigt algestof
Et andet giftigt stof i forbindelse med blågrønne alger er den neurotoksiske aminosyre BMAA (beta-N-metylamino-L-alanin), som produceres af blågrønne alger både i ferskvand, brakvand og saltvand. I studier på rotter har BMAA bl.a. forårsaget celledød og hjernenedbrydende ændringer i nyfødte rotter. Man har også fundet høje niveauer i fx plankton, skaldyr og fisk, der bor på havbunden. Tilsyneladende er BMAA-toksinet koncentreret i havfødekæden.

Hele undersøgelsen med titlen Toxin content and cytotoxicity of algal dietary supplements kan læses i tidsskriftet Toxicology and Applied Pharmacology.

DHI kan hjælpe med risikoanalyser, opsætning af HACCP-programmer samt rådgive i forbindelse med produktion af alger, kosttilskud og fisk. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte

Ann Detmer
ad@dhigroup.com

* Mikrocystiner er cykliske heptapeptider, og der findes mere end 100 forskellige mikrocystiner. Den mest kendte og samtidig en af de mest giftige er MC-LR. MC-LR er den eneste mikrocystin, for hvilken der er fastsat et foreløbigt, tolerabelt dagligt indtag (pTDI).

Har du styr på betingelserne for anprisninger?

Mange tror, det er blevet forbudt at reklamere med, at visse fødevarer er sunde. Blandt andet derfor har EU-Kommissionen nu præciseret retningslinjerne for, hvordan de såkaldte sundhedsanprisninger må anvendes. I nogle medlemslande har virksomheder oplevet, at myndighederne tilsyneladende tolker reglerne strengere end i andre medlemsstater. Men reglerne er i virkeligheden ens over hele EU.

Således må man gerne sige at noget er sundt, hvis man efterfølgende bruger en godkendt sundhedsanprisning til at sige, hvorfor det er sundt, og man i øvrigt opfylder betingelserne for at bruge den godkendte sundhedsanprisning.

Anprisninger også på skiltning
Mange tror desuden, at man kun kan sundhedsanprise indpakkede fødevarer, og at sundhedsanprisninger kun må forekomme på mærkater. Men sundhedsanprisninger må også forekomme ved skiltning og i alt andet markedsføringsmateriale - stadig under hensyntagen til de fastsatte betingelser. Blandt andet skal der være en udtalelse om vigtigheden af en varieret kost og en sund livsstil, samt hvor meget der skal til af den pågældende fødevare for at få den gavnlige effekt.

Se EU-Kommissionens retningslinjer for gennemførelsen af særlige betingelser for sundhedsanprisninger.

Flere oplysninger om sundhedsanprisninger hos

Helle Buchardt Boyd
hbb@dhigroup.com
Tel +45 4516 9097

Nye grænseværdier for dioxiner og PCB i lever

EU-Kommissionen har stillet forslag til nye grænseværdier for dioxiner og PCB i lever. Hidtil har der i forordning 1881/2006 om forurenende stoffer i fødevarer været en grænseværdi i lever målt i pg/g fedt. Grænseværdien foreslås nu ændret, så den måles i pg/g vådvægt. Det skal gøre det lettere at sammenligne analyseresultater, da fedtindholdet i lever kan variere betydeligt.

Særlig grænseværdi for fårelever
Ydermere foreslås det at indføre en særlig grænseværdi for fårelever, da leveren synes at være et vigtigt oplagringsorgan for dioxiner og PCB hos får i sammenligning med kvæg. Dette medfører at folk, der spiser fårelever, kan indtage ca. 20 % mere dioxin end sædvanligt. Græssende dyr udsættes især for PCB ved, at de kommer til at æde jord.

Forslaget sætter grænseværdierne for dioxin og dioxinlignende PCB’er i fårelever til at være ca. 4 gange så højt som det tilladelige for andre landlevende dyr. For ikke-dioxinlignende PCB’er foreslås grænseværdien at være den samme for fårelever som lever fra andre landlevende dyr.

For flere oplysninger, kontakt

Helle Buchardt Boyd
hbb@dhigroup.com
Tel +45 4516 9097

Gluten intolerance kan forebygges

Nyt svensk studie viser, at cøliaki (intolerance over for gluten) kan forebygges med den rette kost.

Er man diagnosticeret med cøliaki, betyder det, at man skal undgå gluten i kosten hele livet. Danmark har indtil videre en meget lav forekomst af cøliaki, men forekomsten er stigende. Sverige har den højeste forekomst af cøliaki i Europa og højere end i USA. Over en tiårig periode fra ca. 1984 havde Sverige nærmest en epidemi af cøliaki hos småbørn. Denne stigning skyldtes uhensigtsmæssig kost. Nye data fra den svenske epidemi og andre studier viser, at cøliaki bedst forebygges ved at amme barnet og ved at introducere gluten i små mængder fra 4-6 måneders alderen, samtidig med at amningen opretholdes.

Læs mere om undersøgelsen i artiklen Prevalence of Childhood Celiac Disease and Changes in Infant Feeding, der er offentliggjort i det amerikanske tidsskrift Pediatrics.

Har du spørgsmål om mærkning og dokumentation af produkter, der indeholder gluten eller er glutenfri, er du velkommen til at kontakte

Ann Detmer
ad@dhigroup.com

Vil du gerne substituere ftalater i Fødevare-kontaktmaterialer ?

Hvis du er producent af fødevarer, eller producent eller bruger af produktionsudstyr til fødevarer, har du måske opdaget, at blødgørerne i fødevarematerialet er ftalater?

Der kan fx være ftalater i udstyr som malkemaskiner, blæk, lim, slanger og lignende. Det er tilladt at anvende nogle ftalater i plasticmaterialer, selv om der er en del restriktioner på indhold og migration. Samtidig er de samme ftalater optaget på kandidatlisten, dvs. REACH-forordningens liste over stoffer, der er særligt problematiske. Du har måske undret dig over, hvordan det kan lade sig gøre at anvende særligt problematiske stoffer i Fødevare-kontaktmaterialer . Den gode nyhed er, at det kan du lave om på: du kan substituere.

Vi søger cases til substitutionsmetode
Hos DHI arbejder vi med at udvikle metoder til at substituere ftalater i Fødevare-kontaktmaterialer , således at man ikke blot substituerer med et andet ftalat eller med andre stoffer, hvor den aktuelle viden ikke er tilstrækkelig. I den forbindelse vil vi meget gerne i kontakt med virksomheder, der bruger ftalater i Fødevare-kontaktmaterialer .

Nogle af de hurdler I skal overvinde ved substitution kan fx være at få oplysninger om materialers sammensætning, at få optaget nye stoffer på listen over stoffer der må anvendes i plastic-Fødevare-kontaktmaterialer , eller at få fat i stoffer, der både er teknologisk brugbare, og som er sundheds- og miljømæssigt forsvarlige at bruge.

Hvis du har en sådan case, hører vi meget gerne fra dig. Deltagelse sker naturligvis under hensyn til fortrolighed.

Helle Buchardt Boyd
hbb@dhigroup.com
Tel +45 4516 9097


Kosmetik

Frankrig vil nedbringe phenoxyethanol i kosmetik

Frankrig vil have sænket grænseværdien for stoffet phenoxyethanol, der bruges som konserveringsmiddel i kosmetik. Den franske sundhedsstyrelse ANSM har i 2012 vurderet risikoen ved brug af phenoxyethanol i kosmetik. De franske myndigheder konkluderede, at den nuværende, tilladte koncentration på 1 % i plejeprodukter ikke beskytter børn godt nok.

De har derfor indstillet til EU-Kommissionen, at grænsen for phenoxyethanol i produkter til børn under tre år sænkes til 0,4 %, samt at phenoxyethanol ikke bør anvendes i produkter til brug i bleområdet.

Populær erstatning for parabener
Phenoxyethanol er et konserveringsmiddel. Det er ikke allergifremkaldende eller hormonforstyrrende. Imidlertid har stoffet i dyreforsøg vist sig at kunne give skader på leveren efter længere tids påvirkninger. Stoffet er hyppigt brugt i kosmetik, bl.a. fordi parabener bliver fjernet fra mange produkter. Stoffet forekommer også i fx svanemærkede produkter.

En risikovurdering af phenoxyethanol (på fransk) kan ses her.

Estelle Giovalle
egi@dhigroup.com
Tel +45 4516 9205

Forbudt at sælge kosmetik testet på dyr i EU

Den 11. marts var det slut med at markedsføre kosmetik, der er testet på dyr, i EU.

Det totale forbud er indført, selv om EU-Kommissionen erkender, at der endnu ikke er udviklet alternative metoder, der fuldstændig kan erstatte dyreforsøg. Baggrunden for alligevel at indføre forbuddet er bl.a. et stærkt forbrugerønske om at forbyde test på dyr, og EU’s ønske om ansvarlig innovation.

Forbuddet gælder både salg af kosmetiske produkter testet på dyr og produkter, hvori der kan indgå et eller flere ingredienser, som er testet på dyr. Forbuddet er indført gradvis siden 2004.

Vær opmærksom på importeret kosmetik Importører og distributører af kosmetik fra lande uden for EU skal være særligt opmærksomme på at spørge producenten, om ingrediens(er) i produktet eller hele produktet er testet på dyr udenfor EU efter følgende datoer:

  • 11. september 2004 (produkter)
  • 11. marts 2009 (ingredienser)
  • 11. marts 2013 (dyretest med tidligere dispensation)

Man kan fx bede om en attest på, at det kosmetiske produkt eller de indgående ingredienser ikke er testet på dyr efter de europæiske forbudsdatoer.


Ann Detmer
ad@dhigroup.com

Husk at anmelde kosmetik i CPNP-portalen

Der er nu ca. 2 måneder til, at alle kosmetiske produkter skal være anmeldt i EU’s kosmetikportal CPNP (Cosmetic Products Notification Portal). Deadline er den 11. juli. CPNP-portalen er tilgængelig på alle officielle EU-sprog, og du finder den her.

Du kan læse mere om kravene til anmeldelse i en artikel i fagbladet Kosmetik. Du er også velkommen til at kontakte artiklens forfatter, hvis du har spørgsmål vedr. CPNP:

Lise Møller
lmm@dhigroup.com
Tel +45 4516 9133

Kurser

Se alle kurser og temamøder her.

Mød os

SETAC Europe, Glasgow, UK
Margrethe Winther-Nielsen og Morten Bjergstrøm deltager i det 23. årlige møde i Society of Environmental Toxicology and Chemistry fra den 12. – 16. maj. DHI har budt ind med to posterpræsentation.

The XIII International Congress of Toxicology 2013, Seoul, Sydkorea
Helle Buchardt Boyd er DHI’s repræsentant, når ICT 2013 løber af stablen i Sydkorea i dagene den 30. juni ~ 4. juli.

Kontakt

DHI | Agern Allé 5 | 2970 Hørsholm | Denmark
Tel: 4516 9200 | Fax: 4516 9292 | www.tox.dhi.dk



Copyright DHI. All rights reserved


This newsletter was sent to you by DHI in response to your registration.
All details are treated confidentially and will not be transferred to third party.