Miljøvurdering af kosmetiske produkter


Hvordan vurderer vi miljøpåvirkninger af kosmetiske produkter, og hvilke krav stilles der i lovgivningen? Svaret er ikke entydigt, da ingredienser i kosmetik falder ind under forskellige lovgivninger og afhænger af den mængde, som stofferne anvendes i.

Ifølge den nyeste kosmetikforordning skal der udarbejdes en sikkerhedsvurdering af stoffer i kosmetiske produkter mht. menneskers sundhed. De fleste indholdsstoffer, som anvendes til at fremstille kosmetiske produkter, er også omfattet af den europæiske kemikalielovgivning,  REACH. Kosmetikforordningens krav om sikkerhedsvurdering  medfører at REACH-lovgivningens krav om vurdering af risiko for menneskers sundhed allerede er opfyldt for kosmetiske produkter.

Krav om miljøvurdering i REACH
Anderledes forholder det sig med vurdering af ingrediensernes påvirkning af miljøet. I kosmetikforordningen er der ingen krav om at vurdere de miljømæssige konsekvenser af hverken de færdige kosmetiske produkter eller deres indholdsstoffer. Til gengæld kræver REACH-lovgivningen at producenter, importører og andre led i leverandørkæden skal sikre, at indholdsstoffer i kosmetiske produkter ikke har uønskede virkninger i miljøet. Kravet afhænger dog af den anvendte mængde af stoffet.

REACH-lovgivningen pålægger virksomheder at registrere hvert kemisk stof, som den enkelte virksomhed producerer eller importerer i mængder over 1 ton pr. år, uanset om stoffet placeres på det europæiske marked som del af færdigblandede produkter eller som enkeltstof. Som del af registreringen under REACH  kræves dokumentation for at der udføres tilstrækkelig risikokontrol for alle identificerede anvendelser af stofferne – herunder anvendelse i kosmetik. Kravene til vurdering og dokumentation stiger med mængden. Det betyder imidlertid, at kosmetiske indholdsstoffer, der importeres eller produceres i mængder under 10 tons pr. år per virksomhed, ikke skal vurderes for miljøpåvirkninger. Det er dog ikke ensbetydende med, at stoffer under 10-tons grænsen ikke kan være miljøskadelige.

Stoffer ophobes i vandmiljøet
For at undgå skadelige virkninger på miljøet ved brug af kosmetiske produkter kan en af EU’s medlemsstater eller Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, foreslå restriktioner, hvis de mener, at der er behov for at vurdere risikoen ved brug af et kemikalie i EU.

De skadelige miljøpåvirkninger for et kosmetisk stof under 10-tons grænsen, kan illustreres med stoffet D5. D5 anvendes sammen med D3, D4, D6 og D7 under navnet cyclomethicone som antistatisk middel, blødgørende middel, fugtighedsbevarende middel og opløsningsmiddel samt til at kontrollere viskositet i kosmetiske produkter. Canadas miljøinstans, Environment Canada, påpeger i deres seneste risikovurdering, at D4 og D5 kan have umiddelbare eller langvarige skadelige virkninger på miljøet. I Europa vurderer den engelske miljøinstans, UK Environmental Agency, at D5 er tungt nedbrydelig og ophobes i miljøet, også kendt som vPvB-egenskaber (very Persistent og very Bioaccumulative).

I juni 2014 indsendte England en anmeldelse til EU om at begrænse brugen af både D4 og D5, hvor de foreslår, at afvaskelige personlige plejeprodukter ikke må indeholde mere end 0,1 % D4 og 0,1 % D5. Begge stoffer er såkaldte siloxaner med samme generelle anvendelse. Særligt foruroligende er udslip af disse stoffer til ferskvand, da de er svære at nedbryde og ophobes i sedimenter og efterfølgende i fødekæden. Da stofferne anvendes i afvaskelige produkter til personlig pleje betyder det, at de via afløbet ender i vandmiljøet. I to nyere studier har man undersøgt niveauerne af cykliske siloxaner i kosmetiske produkter og produkter til personlig pleje. De højeste niveauer blev fundet i henholdsvis antiperspiranter/deodoranter (over 35 %) og i flydende foundations. For afskyllelige produkter findes de højeste koncentrationer af cykliske siloxaner i hårbalsam.

Ingen mærkning af miljøbelastende stoffer
I EU skal farlige stoffer og blandinger klassificeres og mærkes i overensstemmelse med den europæiske CLP-forordning. CLP står for for Classification, Labelling and Packaging. Kosmetiske produkter er imidlertid undtaget fra kravene i CLP. Der er også en generel undtagelse for faremærkning af pakninger af små mængder (under 125 ml). Konsekvensen er, at kosmetiske produkter med indhold af miljøfarlige stoffer markedsføres uden miljøfaremærkning. Den manglende mærkning fratager forbrugerne muligheden for at træffe et informeret valg og undgå produkter med miljøbelastende stoffer. Almindelige forbrugere kan ikke forventes at have kendskab til de miljømæssige konsekvenser af de kosmetiske indholdsstoffer, som er angivet i INCI-listen på etiketten for produktet.

Vender vi tilbage til eksemplet med D5, er der i EU endnu ikke opnået enighed om en klassificering af dette kemiske stof. Dermed er det indtil videre op til dem, der har ansøgt om at bruge dette stof, til selv at klassificere D5 (såkaldt selvklassificering). På trods af at nogle undersøgelser viser, at D5 har alvorlige miljømæssige påvirkninger, henholder en del ansøgere sig til, at der ikke er tilstrækkelige data til at vurdere stoffet.

Solbeskyttelsesprodukter kan være problematiske
Solbeskyttelsesprodukter er en anden gruppe af produkter med indhold af miljøfarlige stoffer, der ender i overfladevand og renseanlæg. Denne type produkter kan indeholde flere forskellige kemikalier med det formål at blokere solens UV-effekt i huden. Blandt de solblokerende midler er der flere, der er tungt nedbrydelige og som ophobes i miljøet. For nogle midler mangler man helt data om deres påvirkninger. Mange af de solblokerende midler har desuden hormonforstyrrende effekter, hvilket gør, at man kan sætte spørgsmålstegn ved sikkerheden for brugerne.

Da anvendelsen af solblokerende midler i kosmetiske solprodukter normalt består af en blanding af flere forskellige kemikalier, bør der laves en samlet vurdering af det enkelte solprodukt. På markedet for solprodukter er der eksempler på produkter, der skulle have været mærket i henhold til CLP-reglerne vedr. miljøfare med "Giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger", hvis ikke der var tale om et kosmetikprodukt.

Den gældende lovgivning er altså ikke tilstrækkelig til at sikre at at miljøet beskyttes mod effekter fra kemikalier i kosmetik. Især ikke når det det drejer sig om stoffer, der importeres til eller produceres i EU i mindre end 10.000 tons pr. år per virksomhed.

Hvad du kan gøre for at reducere uønskede miljøeffekter
Som producent af kosmetiske produkter kan du sørge for at vurdere dine indholdsstoffer for miljøpåvirkninger og erstatte de farligste stoffer med mindre farlige. Du behøver ikke at vente på, at myndighederne skal handle. Som forbruger kan du reducere brugen af kosmetiske produkter og produkter til personlig pleje, hvis ikke miljøeffekterne er ordentligt belyst. Derudover kan du bruge miljømærkede produkter, dvs. produkter mærket med Svanen, der er det nordiske miljømærke eller med  Blomsten, EU’s officielle miljømærke. Som opinionsdanner kan du arbejde for, at kosmetiske produkter inkluderes i CLP-forordningen og dermed skal blive mærket i henhold til CLP i lighed med andre produkter, der består af kemiske blandinger. Det vil anspore industrien til at vurdere og substituere de mest miljøskadelige stoffer.

Få flere oplysninger hos Ann Detmer, ad@dhigroup.com