Medicinsk udstyr

Sikkerhed har høj prioritet i EU’s nye forordninger om medicinsk udstyr (MDR) og in vitro-diagnostisk medicinsk udstyr (IVDR). Det er derfor et krav, at man kan dokumentere, at indholdsstoffer og materialer i medicinsk udstyr ikke har uønskede sundhedsskadelige effekter.

Man skal nøje overveje valget af materialer og indholdsstoffer i udstyret så tidligt som muligt i udviklingsfasen, så man undgår forkerte og dyre fejltagelser. Derudover er det vigtigt at kunne dokumentere, at de anvendte stoffer og materialer er sikre for brugerne.

Brian S Nielsen

Tlf.: +45 4516 9140
bsn@remove-this.dhigroup.remove-this.com

Poul Bo Larsen

Tlf.: +4516 9478
pbl@dhigroup.com

De nye EU-forordninger

Forordningen om medicinsk udstyr, Medical Device Regulation (MDR: EU 2017/745), træder efter den nuværede overgangsperiode i kraft i maj 2020. Forordningen dækker et meget bredt spektrum af produkter, fra bandager og kirurgiske instrumenter til pacemakers og implantater.

Inden for EU er klassificeringen af medicinsk udstyr opdelt i fire kategorier: I, IIa, IIb og III. Det betyder, at forskellige former for medicinsk udstyr kan være underlagt forskellige godkendelsesprocedurer.

Forordningen om udstyr til in vitro-diagnostik (IVDR: EU 2017/746) træder i kraft i maj 2022.

En lang række harmoniserede ISO-standarder angiver mere specifikke retningslinjer for de enkelte elementer i sikkerhedsvurderingen af medicinsk udstyr, hvorfor det er vigtigt at være ajour med disse standarder.

DHI deltager ved udvikling af ISO-standarder i udvalget for Bioforligelighed og klinisk dokumentation (S-258) under Dansk Standard og er medlem af Medicoindustriens ekspertgruppe for biosikkerhed og ekspertgruppen for konsulenter.

Grænseflader mellem MDR/IVDR og REACH

Foruden kravene i forordningerne om medicinsk udstyr (MDR) og in vitro-diagnostisk medicinsk udstyr (IVDR), kan godkendelsesordningen under REACH have betydning for hvilke stoffer, man må bruge til at fremstille medicinsk udstyr.

Hvis medicinsk udstyr fremstilles i EU med anvendelse af et godkendelsespligtigt stof, skal der altid søges om tilladelse til dette, hvis stoffet er på godkendelseslisten som følge at dets miljøeffekter. Hvis stoffet er på listen for dets sundhedseffekter, skal der kun søges om tilladelse til at anvende stoffet for den mængde af stoffet, der ikke ender i det medicinske udstyr, idet mængden i det medicinske udstyr er omfattet af MDR-forordningens sundhedsvurdering, mens øvrige mængder er omfattet af REACH’s godkendelsesprocedurer.

Grænsefladerne mellem lovgivningerne kan være diffus, og man skal være opmærksom på, at de kan gribe ind i hinanden på forskellig vis.

Problematiske indholdsstoffer

MDR-forordningen skærper kravene til indholdet af problematiske stoffer. Det er stoffer, der er EU-klassificeret som CMR-stoffer i kategori 1 og 2, dvs. at de er carcinogene, mutagene og reproduktionstoksiske. De problematiske stoffer omfatter også visse phthalater og hormonforstyrrende stoffer, også kendt som EDC (endocrine disrupting chemicals).

Hvis man ønsker at benytte et problematisk stof, skal man ifølge MDR-forordningen give en begrundelse for brugen af stoffet, hvis det er indeholdt i et produkt med mere end 0,1 %.

En række phthalater er på REACH’s godkendelsesliste identificeret som CMR-stoffer (kat. 1 og 2). Et stort antal stoffer er desuden på REACH’s kandidatliste, og et endnu større antal (ca. 1.200 stoffer) er identificeret som CMR-stoffer i kategori 1A eller 1B.

REACH kandidatliste og godkendelsesliste

REACH’s kandidatliste er en liste, der bruges til at identificere problematisk stoffer, også kendt som SVHC-stoffer (Substances of Very High Concern). Det er stoffer, som kan gøre skade på menneskers sundhed eller på miljøet.

Hvis et stof bliver optaget på kandidatlisten, er det første skridt i retningen mod, at stoffet kommer på Godkendelseslisten (REACH Annex XIV, Authorisation List). Når et stof er optaget på Godkendelseslisten, skal anvendelse af stoffet enten godkendes af myndighederne, eller der skal findes mindre farlige alternativer. Listen over godkendelsespligtige stoffer udvides løbende, og hensigten er at stofferne over tid helt udfases.

Kemisk karakterisering

Ved sikkerhedsvurdering af medicinsk udstyr stilles der i MDR og ISO-standarderne større og større krav til dokumentationen vedrørende:

  • udstyrets kemiske sammensætning
  • indhold af kemiske urenheder, tilsætningsstoffer, procesforureninger og nedbrydningsprodukter
  • frigivelse/migration af kemiske komponenter

Vurdering af disse oplysninger sammen med en eventuel biologiske testning af det medicinske udstyr udgør den biologiske sikkerhedsvurdering af udstyret.

Migrerende stoffer

Ved vurdering af sikkerhed for brugeren af det medicinske udstyr fokuseres især på hvilke kemiske forbindelser, der kan migrere ud af udstyret og påvirke brugeren. Vurderingen skal typisk understøttes med relevante laboratorietests, hvor migration af stoffer analyseres under brugsrelevante, simulerede omstændingheder.

Under udførelse af tests er det særdeles vigtigt, at der både inddrages kemisk, analytisk viden og erfaring med testmetoder. Det skal sammenholdes med toksikologisk og eksponeringsmæssig viden for at fokusere på relevante kemiske stoffer og for at opnå analysedata, der direkte anvendes som eksponeringsmål i en videre sikkerhedsvurdering.

Toksikologiske vurderinger for optimering af sikkerhed

Et medicinsk udstyr eller materiale kan have de rette tekniske egenskaber, men det er ikke ensbetydende med, at det opfylder de lovgivningsmæssige krav.

Ved en toksikologisk vurdering af eksponering for kemiske stoffer er det vigtigt at klarlægge og beskrive de mulige sundhedsskadelige egenskaber ved stofferne, som brugeren potentielt kan blive udsat for. Det vil sige hvilke typer effekter kan eksponering medføre (fx ved slimhindekontakt, ved indånding eller ved kontakt i mundhulen) og ved hvilke koncentrationer af stoffet. Desuden skal man vurdere hvilken grad af eksponering, der kan anses for at være sikker.

Endelig er det væsentligt at vurdere om særlige brugergrupper, fx helt små børn eller gravide, er særligt følsomme. Alle disse forhold kan have afgørende betydning for sikkerhedsdokumentationen.

Ved en toksikologisk vurdering skal man som det første vurdere toksiciteten af de materialer og kemiske stoffer, man overvejer at benytte. Det gælder også tilsætningsstoffer, restmonomerer og metabolitter, ligesom vi anbefaler at undersøge materialer for urenheder og nedbrydningsstoffer.

Hvis man overvejer at bruge et tidligere anvendt materiale i en ny sammenhæng, bør man undersøge, om dette er muligt, eller om det vil være bedre at bruge et andet materiale.

QSAR og alternative testmetoder

Det er dyrt og tidskrævende at teste medicinsk udstyr i laboratorier. Det gælder især for implantater, der er i kontakt med kropsvæv og -væsker.

I stedet for test kan man benytte computersimuleringsværktøjer som fx QSAR-modeller til at forudsige kemiske stoffers adfærd på basis af deres kemiske strukturer og ved at simulere uønskede bivirkninger i celler, væv og forsøgsdyr.

QSAR-modellering er en hurtig og billig måde til at genere data og udfylde manglende data. Ved at benytte QSAR-analyser kan vi forudsige en lang række toksikologiske og økotoksikologiske end points. Vi bruger bl.a. QSAR-modellering i forbindelse med risikovurderinger, ved regulatoriske beslutninger og til at optimere eksisterende produkter.

Udover QSAR har vi stor erfaring med at benytte data fra andre simuleringsværktøjer som fx read-across, gruppering af kemikalier og in vitro forsøg.

Vurdering af migration

Som alternativ til at teste i laboratorier er brugen af numeriske modeller blevet en godkendt metode til at vurdere migration af stoffer i forskellige materialer. Vi bruger bl.a. numeriske migrationsmodeller til at vurdere migration i medicinsk udstyr og i materialer til kontakt med fødevarer.

Ved at kombinere toksikologisk ekspertise med matematiske matrixmodeller kan vi beregne migration af stoffer fra et- og flerlagsmaterialer lavet af polymere materialer som fx LDPE, LLDPE, HDPE, PP (homogen), PP (vilkårlig), PP (gummi), PS, HIPS, PET, PEN og PA.

Vi tilbyder desuden at planlægge og overvåge studier af udsivende stoffer (leachables), som udføres på kontraktforskningslaboratorier.

Kursus: Applied Toxicology

2 and 3 October 2019

The aim of this two-day theoretical course is to introduce you to the fundamentals in toxicology and risk assessment, including the most important databases.

After the course you will have a better understanding of hazard and risk assessment and how to carry out data searches on chemicals.