
Drikkevandskvalitet er ikke kun et spørgsmål om rent grundvand, men også om at drikkevandet ikke udsættes for sundhedsskadelige stoffer, når det distribueres via forsyningsnetværket, og til det når frem til vandhanen.
Produkter (byggevarer) til vandforsyningsnettet, der er fremstillet af polymere materialer som fx plast og gummi, skal derfor vurderes for, om de afgiver sundhedsskadelige stoffer, før de må sælges i Danmark. Materialer, der anvendes til at reparere eller coate produkterne, skal også vurderes.
De danske myndigheder kræver, at der gennemføres en toksikologisk, dvs. sundhedsmæssig, vurdering af byggevarer, der er i kontakt med drikkevand.
Vi tilbyder toksikologiske vurderinger til certificering af polymere materialer i drikkevandsinstallationer, både til DK-VAND og Godkendt til DrikkeVand (GDV) godkendelsen.

Tlf.: +45 4516 9133
lmm@dhigroup.com
PVC- og PE-rør og fittings, armaturer m.m. skal vurderes for, om de afgiver kemiske stoffer eller lugt og smag til drikkevandet. For at kunne foretage denne vurdering skal produktet testes i henhold til dets sammensætning af kemiske stoffer. Testen skal udføres af et akkrediteret testlaboratorium.
På baggrund af oplysninger om den kemiske sammensætning af et produkt sammensætter vi et produktspecifikt testprogram til testlaboratoriet. Når testen er udført, vurderer vi resultaterne for at afklare, om produktet opfylder de lovgivningsmæssige og toksikologiske krav til godkendelse eller certificering.
Testprogrammet omfatter normalt test for, om produktet afgiver smag, lugt og TOC (Total Organic Carbon) til drikkevandet. Produkter fremstillet af fx farvet gummi, der kan påvirke vandets klarhed, testes desuden for turbiditet (uklarhed).
Testen dækker også over afgivelse af stoffer, der kan være specielt problematiske, fx:
Der findes to typer af godkendelse/certificering af produkter beregnet til kontakt med drikkevand:
Kravet om en toksikologisk vurdering gælder både for DK-VAND og Godkendt til DrikkeVand (GDV) godkendelse. Både GDV og DK-VAND er omfattet af overgangsordningen til det nye EU drikkevandsdirektiv som træder i kraft fra 2027. Med GDV eller DK-VAND mærket opnået senest i 2026 kan man lovligt sælge sine produkter frem til 2033.
Vi leverer den toksikologiske ekspertise til din vurdering.