Allergenpolitik justeret for krydskontamination

De hollandske sundhedsmyndigheder justerer deres politik for allergener. Den nye fremgangsmåde medfører nye referencedoser for allergener.

I 2016 fastsatte den hollandske fødevare- og forbrugermyndighed (NVWA) midlertidige referencedoser for risikovurdering af fødevareallergener. Det resulterede i en praksis, hvor nogle produkter blev mærket med en PAL-advarsel (Precautionary Allergen Labelling, fx 'Kan indeholde peanuts'), selv om produktet ikke bevidst indeholdt allergener, men ud fra et forsigtighedsprincip vedrørende risikoen for overførsel af allergener.

På grund af den uhensigtsmæssige brug af PAL har NVWA revurderet referenceværdierne for allergener og udarbejdet vurderinger for, hvornår et produkt kan mærkes med PAL. Fokus har været på færdigpakkede fødevarer. 

Mærkning med fx 'Kan indeholde XXX' eller 'Ikke egnet for XXX-allergikere' skal være begrundet med en dokumenteret risiko baseret på referencedosis. For virksomheder, der bruger VITALs referencedoser, er det nødvendigt med en fornyet risikovurdering baseret på de referencedoser, der er givet i den hollandske allergenpolitik, hvis man markedsfører produkter i Holland.

De nye referenceværdier blev taget i anvendelse den 1. januar 2024 og træder endeligt i kraft i Holland den 1. januar 2026. 

Har du brug for oplysninger om allergener og referencedoser, kontakt:

Helle Buchardt Boyd       
hbb@remove-this.dhigroup.remove-this.com   
Tel +45 4516 9097