Dispensation for håndsprit forlænges

Miljøstyrelsen forlænger salget af håndsprit, der har dispensation fra EU-kravet om artikel 95 leverandører af ethanol.

Tidligere i år blev der givet dispensation fra kravet i biocidforordningens artikel 95 om, at leverandører af aktivstoffet ethanol eller en blanding af aktivstofferne ethanol og propan-2-ol til hånddesinfektionsmidler skal være optaget på den særlige EU-liste over godkendte leverandører.

Fristen for at sælge produkter, der har fået dispensation, er ændret til den 31. oktober 2020 for salg til detailledet, mens fristen for salg til slutbrugere er ændret til den 31. december 2020. Dispensationen gælder kun for produkter, der er produceret eller importeret senest den 30. juni, og som allerede har fået dispensation fra artikel 95 kravet.

For spørgsmål om håndsprit og andre biocidprodukter, kontakt:

Michael Fink
mif@remove-this.dhigroup.remove-this.com
Tel +45 4516 9156