EFSA ændrer vurdering af svovldioxid og sulfitter

Begrænsede data får EFSA til at trække den midlertidige ADI-værdi for svovldioxid og sulfitter tilbage og i stedet indføre en MoE-værdi.

I 2016 lavede den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en risikovurdering af svovldioxid og sulfitter. På grund af begrænsede data var det kun muligt at etablere et midlertidigt acceptabelt dagligt indtag (ADI). En ny risikovurdering fra 2022 er stadig hæmmet af utilstrækkelige data. EFSA trækker derfor den midlertidige ADI tilbage og implementerer i stedet en værdi baseret på en eksponeringsmargin (MoE).

Unge kan få for meget
EFSA konkluderer, at MoE-værdien bør være mindst 80. MoE er det dosisniveau, hvor der ikke forventes en effekt. EFSAs eksponeringsvurdering har vist, at MoE er mindre end 80 for alle aldersgrupper, undtagen de unge. Det  må derfor forventes, at især unge kan få for mange sulfitholdige føde- og drikkevarer. Dette kan føre til astmaanfald eller nældefeber.

Krav om mærkning
Hvis der tilsættes svovldioxid og sulfitter til fødevarer, skal det angives på emballagen. Uanset deres anvendelse skal stofferne mærkes ved en koncentration på 10 milligram pr. kilogram (mg/kg) eller 10 milligram pr. liter (mg/L) eller derover.

DHI bidrog til EFSA’s risikovurdering i 2016, og du kan få flere oplysninger om svovldioxid og sulfitter fra vores fødevaretoksikolog:

Helle Buchardt Boyd     
hbb@dhigroup.com 
Tel +45 4516 9097