Der har i de senere år været fokus på flygtige organiske forbindelser (VOC'er) i legetøj, efter at et dansk studie af squishy legetøj afslørede bekymrende niveauer af sundhedsskadelige VOC’er, hvilket førte til, at squishy legetøj blev trukket ud af det danske marked.
Den nye norske undersøgelse omfattede i alt 45 stykker legetøj. Kriterierne for udvælgelsen var, at legetøjet skulle være håndholdt, billigt og dermed let tilgængeligt, samt afgive lugt. Baseret på en screening blev 12 stykker legetøj udvalgt til yderligere risikovurdering.
Kun problemer med et legetøj
På trods af emission af hundredvis af forskellige VOC'er skilte kun et stykke legetøj sig ud og blev anset for at udgøre en brugerrisiko. Dette legetøj afgav uacceptable niveauer af xylener, cykliske siloxaner og cyclohexanon.
Download hele rapporten Risk assessment of VOCs in handheld toys for children
Analyserne er udført af det norske institut for luftforskning (NILU) i 2020, og de toksikologiske vurderinger blev lavet af DHI på vegne af det norske Miljødirektoratet.
For mere information, kontakt:
Poul Bo Larsen
pbl@ dhigroup. com
Tel +45 4516 9478