Hvor meget jern er for meget?

Der er blevet udarbejdet nye grænser for sikker indtagelse af jern.

Det er den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, der har haft til opgave at vurdere indtag af jern, som ved overdreven indtagelse kan give skader især på leveren, ligesom jerntilskud kan have uønskede indvirkninger på mavetarmkanalen.

De tilgængelige data var imidlertid utilstrækkelige til at bestemme et sikkert niveau for uønskede effekter ved indtagelse af jern. Det var derfor ikke muligt at fastsætte en øvre tolerabel grænse. EFSA har i stedet fastsat et sikkerhedsniveau, som er mere konservativt, da det ikke er muligt at fastlægge et niveau for, hvornår risikoen for kritiske effekter opstår.

De nye sikkerhedsniveauer omfatter alle kilder til jern, inklusive indtag fra berigede fødevarer og kosttilskud:

  • 40 mg/dag for voksne, herunder gravide og ammende kvinder
  • 35 mg/dag for teenagere (15-17 år)
  • 10 mg/dag for småbørn (1-3 år)
  • 5 mg/dag for spædbørn (4-11 måneder), inklusive jern fra berigede fødevarer og kosttilskud, men eksklusive jern i modermælkserstatninger

Se de fastsatte sikkerhedsniveauer for alle aldersgrupper i EFSAs Scientific opinion on the tolerable upper intake level for iron

De nævnte sikre niveauer gælder ikke for personer, der får lægeordineret jern ved påviste mangeltilstande.

Har du spørgsmål om jern og sikker indtagelse, kontakt:

Helle Buchardt Boyd      
hbb@remove-this.dhigroup.remove-this.com  
Tel +45 4516 9097