Opdateret EU-vejledning for ingredienser i kosmetik

Alternative testmetoder uden brug af dyreforsøg er blandt de opdateringer, som det er værd at lægge mærke til i den reviderede EU-vejledning for test af kosmetikingredienser.

Den 16. maj offentliggjorde EU-Kommissionens Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (SCCS) 12th revision af SCCS Notes of Guidance for the Testing of Cosmetic Ingredients and Their Safety Evaluation. Vejledningen indeholder oplysninger om de forskellige aspekter ved test og sikkerhedsvurdering af kosmetiske stoffer i EU. Derudover omfatter vejledningen den nyeste videnskabelige og toksikologiske viden og en opdatering af alternative metoder til dyreforsøg, herunder udviklingen inden for lovgivningen.

New Approach Methodology (NAM)
Vejledningen dækker flere dyrefri, alternative testmetoder, kendt som New Approach Methodology (NAM). Disse nye toksikologiske værktøjer til kemisk risikovurdering omfatter f.eks. brugen af in silico-værktøjer, read-across/gruppering af stoffer og in vitro-modeller. Brugen af NAMs i forbindelse med test fremhæves også i en rapport fra juni 2023 fra ECHA: The use of alternatives to testing on animals for the REACH Regulation

Nanomaterialer
Den opdaterede SCCS-vejledning har desuden et afsnit om særlige hensyn i forhold til visse kosmetiske ingredienser. Afsnittet omhandler specifikke ingredienser, inklusive nanomaterialer, med fokus på definitioner, sikkerhedsaspekter og de oplysninger, som kræves for nanomaterialer. 

Kontakt DHI, hvis du har brug for toksikologisk rådgivning eller vejledning om alternative testmetoder:

Brian Svend Nielsen 
bsn@dhigroup.com 
Tel +45 4516 9140