Risikovurdering af fremkaldere i termopapir

Anvendelsesbegrænsningen for brug af bisphenol A (BPA) i termopapir til fx billetter og kvitteringer har øget efterspørgslen på alternativer. I en ny rapport er alternative stoffer blevet kortlagt og risikovurderet.

Termopapir bruges til fx kasseboner, p-billetter, etiketter og pakkelabels. For at få tekst på papiret anvendes varme, og til det brug indeholder papiret en fremkalder som fx BPA. 

Siden januar 2020 har der været en begrænsning af BPA-indholdet i termopapir på 0,02 vægt%, da stoffet er reproduktionsskadeligt og blandt andet kan skade forplantningsevnen. Det har medført en efterspørgsel på alternative fremkaldere til termopapir.

Alternativer er heller ikke ufarlige
DHI har deltaget i et projekt, der har screenet seks fremkaldere på det danske marked: BPA, BPS, BPS-MAE, TGSA, Pergafast 201 og D-8. Screeningen viser, at BPS kan skade på samme måde som BPA, og D-8 er mistænkt for at være allergifremkaldende. Rapporten konkluderer, at der mangler fyldestgørende viden og data for de undersøgte stoffer til at vise, om der er et bedre alternativ til BPA.

Projektet er udført på vegne af Miljøstyrelsen. Se rapporten Kortlægning og risikovurdering af fremkaldere i termopapir

Eller få mere at vide hos rapportens medforfatter:

Poul Bo Larsen 
pbl@remove-this.dhigroup.remove-this.com
Tel +45 4516 9478