Sikkert niveau for nikkel i mad forhøjes

EFSA har opdateret risikovurderingen af nikkel og hævet det tolerable daglige indtag af stoffet i mad og drikkevand.

Mere end 47.000 analyseresultater for forekomsten af nikkel i mad og drikkevand er blevet anvendt til at beregne den kroniske og akutte eksponering i kosten. De højeste gennemsnitlige koncentrationer af nikkel blev målt i fødevarekategorierne "Bælgfrugter, nødder og oliefrø" og "Produkter til særlig ernæringsmæssig anvendelse".

  • Baseret på toksikologiske data blev det tolerable daglige indtag (TDI) øget til 13 µg/kg kropsvægt fra tidligere 2,8 µg/kg kropsvægt

Den kroniske eksponering var under eller på niveau med TDI for alle voksne aldersgrupper, men oversteg generelt TDI’en for småbørn og spædbørn. Dette kan skabe en sundhedsmæssig bekymring for små børn. Nikkelallergikere kan reagere med opblussen af hudsymptomer ved indtagelse af meget nikkelholdig kost.

Kilder til kronisk og akut eksponering
Korn og kornbaserede produkter var de vigtigste kilder til kronisk eksponering for nikkel i alle aldersgrupper. Med hensyn til akut eksponering omfattede de mest relevante fødevarekategorier bønner, kaffe, chokolade og morgenmadsprodukter, men med varierende resultater for de forskellige aldersgrupper.

Se hele EFSA’s videnskabelige udtalelse vedrørende Update of the risk assessment of nickel in food and drinking water

Har du spørgsmål vedrørende stoffer i fødevarer, kontakt:

Helle Buchardt Boyd   
hbb@remove-this.dhigroup.remove-this.com
Tel +45 4516 9097