Tyskland foreslår tre optioner for at begrænse bisphenoler

Forud for en kommende høring har Tyskland fremsat forslag om tre muligheder for at begrænse brugen af bisphenol A og lignende problematiske bisphenoler, der alle har hormonforstyrrende egenskaber i miljøet

Bisphenol A (BPA) og andre problematiske bisphenoler opfylder kriterierne for hormonforstyrrende stoffer i miljøet. De betragtes som stoffer uden tærskelværdier, da der for tiden ikke er tilstrækkelige oplysninger til at fastsætte realistiske koncentrationsgrænser for stofferne.

I en rapport publiceret forud for den offentlige høring har Tyskland foreslået at gruppere BPA og fire andre problematiske bisphenoler for at kunne behandle dem gruppevis som stoffer uden tærskelværdi i forbindelse med risikovurdering. Den foreslåede gruppering omfatter BPA, BPB, BPS, BPF og BPAF og indeholder tre forskellige muligheder for at begrænse stofferne.

Foreslåede begrænsninger
Af de tre foreslåede muligheder, ser mulighed 1 ud til at være den mest realistiske løsning. Formålet er at begrænse markedsføringen af blandinger og artikler, hvor koncentrationen er lig med eller større end 10 ppm (0,001 vægtprocent). Den første betingelse gælder ikke for blandinger og genstande, hvor bisphenolerne indenfor begrænsningens rammer enten er kovalent bundet til en hvilken som helst type matrix (dvs. ved at fungere som en tværbinder) eller anvendes som mellemprodukter ved fremstilling af polymerer, og for hvilket

  1. kontakt med vandige medier i enhver form (dvs. også rengøringsmidler) kan udelukkes under deres rimelige og forudsigelige brug i hele deres levetid eller
  2. migrationsgrænsen i de respektive blandinger og artikler ikke overstiger 0,04 mg/L over hele levetiden.

Mulighed 2 og 3 er næsten identiske med mulighed 1, men adskiller sig med hensyn til koncentrationsgrænser.

Den offentlige høring forventes iværksat næste år.

For mere information om bisphenoler og hormonforstyrrende stoffer, kontakt:

Helle Buchardt Boyd     
hbb@dhigroup.com 
Tel +45 4516 9097