Fem aromastoffer forbydes

EU-Kommissionen anbefaler, at fem aromastoffer fjernes fra EU’s liste over aromaer og visse fødevareingredienser, da stofferne mistænkes for at være genotoksiske.

Damasconestoffer dufter af roser, hvilket ikke leder tankerne hen på, at stofferne kan være toksiske. Da damascone sammen med andre aromastoffer blev optaget på listen over aromaer og visse fødevareingredienser, var det imidlertid på betingelse af, at der skulle foretages yderligere risikovurdering af stofferne, da de var mistænkt for eventuelt at kunne påvirke sundheden.

Siden da har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, gennemgået yderligere videnskabelige data og vurderet, at de indsendte data ikke er tilstrækkelige til at udelukke genotoksiske effekter (skader på cellers arveanlæg) af disse stoffer.

EU-Kommissionen anbefaler derfor, at følgende aromastoffer fjernes fra listen:

  • α-damascone (FL07.134),
  • δ-damascone (FL07.130),
  • cis-1-(2,6,6-Trimethyl-2-cyclohexen-1-yl)but-2-en-1-one (FL07.225),
  • trans-1-(2,6,6-Trimethyl-2-cyclohexen-1-yl)but-2-en-1-one (FL07.226) og
  • αdamascenone (FL07.231)

Beslutningen forventes at træde i kraft inden længe.

Vil du vide mere om aromastoffer, kontakt:

Helle Buchardt Boyd   
hbb@remove-this.dhigroup.remove-this.com
Tel +45 4516 9097