Mirakelbær godkendt som novel food

Tørrede frugter af mirakelbær, Synsepalum dulcificum, er blevet godkendt som novel food i EU.

Det er dog kun den spanske virksomhed Medicinal Gardens, der må markedsføre dem, da den har ejendomsretten til de videnskabelige data, der ligger til grund for godkendelsen. Virksomheden har tilladelse til at markedsføre tørrede frugter af mirakelbær i en periode på fem år.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, har godkendt, at Medicinal Gardens’ anvendelse af tørrede frugter af mirakelbær som tilsætning til kosttilskud er sikre for voksne ved en daglig dosis på højst 0,7 g pr. dag.

Mirakelbær indeholder glykoproteinet mirakulin, der ved kontakt med tungen bevirker, at sure fødevarer smager sødt i nogle timer efter indtagelsen.

Læs hele tilladelsen her.

Hvis du vil vide, hvordan du får godkendt novel food, kontakt:

Helle Buchardt Boyd   
hbb@remove-this.dhigroup.remove-this.com
Tel +45 4516 9097