De nye fareklasser omfatter stoffer, der er:
- Persistente, bioakkumulerende og giftige (PBT) eller meget persistente og meget bioakkumulerende (vPvB). En blanding klassificeres som PBT eller vPvB, når mindst én komponent i blandingen er klassificeret som PBT eller vPvB, og dens koncentration er ≥ 0,1 %.
- Persistente, mobile og giftige (PMT) eller meget persistente og meget mobile (vPvM). En blanding klassificeres som PMT eller vPvM, når mindst én komponent i blandingen er klassificeret som PMT eller vPvM, og dens koncentration er ≥ 0,1 %.
Desuden er der en ny fareklasse for hormonforstyrrende stoffers effekt på sundhed og miljøet.
Overgangsperioder
I overgangsperioderne er det frivilligt at mærke og klassificere stoffer eller blandinger efter de nye fareklasser. Kravene bliver lovpligtige for producenter, importører, downstream-brugere og distributører fra følgende datoer:
- Stoffer
Nye stoffer på markedet: 1. maj 2025
Stoffer, der er på markedet før denne dato, skal først klassificeres og mærkes fra den 1. november 2026.
- Blandinger
Nye blandinger på markedet: 1. maj 2026
Blandinger, der er på markedet før denne dato, skal først klassificeres og mærkes fra den 1. november 2028.
Få mere information om de nye faresætninger og koder på ECHA's hjemmeside.
For yderligere oplysninger om miljøfarlige stoffer, kontakt:
Rikke Andersen
rian@dhigroup.com
+45 4516 9136