Opdateringen omfatter forbedrede søgefunktioner, hvor der blandt andet kan søges på officielle navne og gængse termer. Kataloget giver også en forklaring på den lovmæssig status for en novel food: om den er godkendt eller kræver godkendelse før markedsføring, og om den er ny i fødevarer eller kosttilskud.
Da Novel Food-kataloget er baseret på oplysninger fra EU's medlemsstater, skal man være opmærksom på, at oplysningerne ikke er bindende, men tjener som vejledning til, hvorvidt et produkt vil kræve godkendelse i henhold til EU's Novel Food-forordning. Desuden har EU-landene mulighed for at begrænse markedsføringen af et produkt gennem national lovgivning.
Novel Food er defineret som fødevarer, der ikke er blevet indtaget i nævneværdigt omfang af mennesker i EU før den 15. maj 1997.
For afklaring af spørgsmål vedrørende novel food, såsom behov for toksikologiske vurderinger, kontakt:
Helle Buchardt Boyd
hbb@ dhigroup. com
Tel +45 4516 9097