Tyrkisk KKDIK – registreringsdeadline nærmer sig

Per den 1. januar 2021 skal alle kemiske stoffer, der fremstilles eller importeres i Tyrkiet, både rene stoffer og som del af en blanding og i mængder svarende til eller over 1 ton/år, være registreret i det tyrkiske kemikalieregistreringssystem (KKS).

Senest den 31. december 2023 skal virksomheder enten have præ-registreret (ön-MBDF) stoffer eller indsendt registreringsansøgninger for stoffer. Ved en registreringsansøgning får man adgang til kontaktoplysninger på leverandører/producenter af samme stoffer, og dermed er der mulighed for at blive inkluderet i de relevante fora for deling af data (MBDF), svarende til SIEF under REACH-lovgivningen. Det betyder, at man kan ansøge om en fælles registrering (et stof, et dossier).

Selv om det er muligt at præ-registrere frem til den 31. december 2023, dvs. to år efter den oprindelige tidsfrist for registrering (31. december 2020), er opfordringen til virksomheder at præ-registrere inden udgangen af 2020 for at være sikker på korrekt gennemførelse af den fælles registreringsproces.

For at overholde kravene i den tyrkiske kemikalielov, KKDIK, skal stoffer, der markedsføres på det tyrkiske marked, være registreret inden den 31. december 2023. Efter den dato er det forbudt at markedsføre ikke-registrerede stoffer.

For flere oplysninger eller vejledning, kontakt:

Ilaria de Rosa Carstensen  
idc@remove-this.dhigroup.remove-this.com
Tel +45 4516 9369