Fremgangsmåden, hvor man bruger gruppering af stoffer og read-across til at etablere strukturel lighed mellem stoffer som et alternativ til testning, vinder indpas på mange regulatoriske områder. Det gælder blandt andet indenfor medicinsk udstyr, biocider, pesticider, kemikalier og kosmetik. Metoden til at benytte gruppering og read-across er beskrevet i REACH bilag XI, afsnit 1.5.
Siden januar 2022 har en række ændringer i afsnit 1.5 været gældende. Disse er beskrevet mere detaljeret i en nyligt offentliggjort ECHA-vejledning om brugen af read-across for UVCB-stoffer.
- Vejledningens afsnit 2 forklarer baggrunden for at etablere strukturel lighed specifikt for stoffer af ukendt eller variabel sammensætning, komplekse reaktionsprodukter eller biologiske materialer (UVCB'er).
- Afsnit 3 og 4 omhandler de betingelser, der skal opfyldes ved gruppering og read-across, herunder den krævede dokumentation.
Det skal bemærkes, at vejledningen er relevant for alle stoffer og ikke kun specifikt for UVCB'er.
For ekspertrådgivning om gruppering og read-across, kontakt venligst:
Brian Svend Nielsen
bsn@dhigroup.com
Tel +45 4516 9140