For at markedsføre biocidprodukter i EU, skal man være på artikel 95-listen eller have Letter of Access til samme. Der har indtil nu været databeskyttelse for de data, der ligger bag artikel 95-godkendelserne, men det kan snart være forbi.
Ifølge biocidforordningens artikel 95 gælder følgende: ”Uanset artikel 60 i denne forordning udløber alle databeskyttelsesperioder for stof/produkttypekombinationer, der er opført i bilag II til forordning (EF) nr. 1451/2007, men som endnu ikke er blevet godkendt i henhold til nærværende forordning, den 31. december 2025”.
Kun 45 % er godkendt
Det betyder, at hvis det aktivstofdossier, som man har fået godkendt på artikel 95-listen, stadig ikke er godkendt i henhold til vurderingsprogrammets bilag II pr. den 31. december 2025, vil databeskyttelsen for dossieret ophøre.
Indtil nu er det kun cirka 45 % af alle aktivstoffer/produkttypekombinationer i vurderingsprogrammets bilag II, der er blevet godkendt. Dermed mangler 55 % aktivstoffer stadig at blive godkendt, og de kan efter ovennævnte dato være i fare for at være uden databeskyttelse.
Få mere at vide om, hvordan biocidreglerne hænger sammen for dit produkt og aktivstof ved at kontakte:
Michael Fink
mif@dhigroup.com
Tel +45 4516 9156