For første gang nogensinde har EU besluttet af forbyde fire skadelige, hormonforstyrrende ftalater på grund af stoffernes cocktaileffekter. Det skyldes bl.a. en undersøgelse, hvor DHI vurderede, hvordan børn påvirkes af kemiske stoffer i forbrugerprodukter.
I 2009 udførte DHI i samarbejde med Teknologisk Institut en undersøgelse for Miljøstyrelsen af, hvordan 2-årige børn påvirkes af kemiske stoffer, som de udsættes for fra almindelige hverdagsprodukter.
En af undersøgelsens konklusioner var, at man var nødt til at se på den kombinerede effekt af de stoffer, som børn udsættes for. Et produkt kan indeholde et kemisk stof i en mængde, der i sig selv ikke udgør en risiko. Men da børn og forbrugere generelt kan påvirkes af stoffer fra mange forskellige produkter, kan den samlede udsættelse være skadelig, selv om der ikke er skader fra det enkelte produkt. Det er det, som populært er kendt som cocktaileffekten. Foruden direkte kontakt med ftalatholdige produkter, udsættes børn og forbrugere også for ftalater via indeklima (støv) og gennem maden.
Forbud gældende fra 2020
På baggrund af bl.a. denne rapport har Danmark i EU-regi siden arbejdet på, at en gruppe af de undersøgte ftalater skulle forbydes på grund af stoffernes cocktaileffekt. Med en enstemmig vedtagelse i EU kort før jul 2018 er dette nu lykkedes, hvilket er første gang i EU’s historie. Flere ftalater har været forbudt i legetøj siden 2009, men det er på grund af deres individuelle effekter.
De ftalater, som ikke længere må anvendes, er DEHP, BBP, DBP og DIBP. Forbuddet gælder fra den 7. juli 2020, hvor produkter ikke længere må markedsføres, hvis de indeholder disse stoffer. Stofferne har været benyttet til at blødgøre produkter af plastik som fx regntøj, gummistøvler, bolde, vinylgulve, voksduge og badeforhæng.
Læs også Miljøstyrelsens pressemeddelelse eller se rapporten om 2-åriges udsættelse for kemiske stoffer
LinkedIn