Fødevaresikkerhed

Fødevaresikkerhed er vigtig både for forbrugere og producenter. At tilbagekalde produkter koster tid og penge og kan nedbryde den forbrugertillid, som det har taget år at opbygge. Sikkerhedsvurderinger skal derfor indgå tidligt i produktudviklingen.

Med et detaljeret kendskab til lovgivningen kan vi vurdere sikkerheden ved fødevarekontaktmaterialer, fødevareingredienser, nye råvarer, tekniske hjælpestoffer og tilsætningsstoffer.

Vi udfører også risikovurderinger af forureninger og kan hjælpe med at fastsætte grænseværdier i forbindelse med HACCP og ISO 22000. Toksikologiske datasøgninger indgår i mange af vores opgaver, men datasøgning kan også udføres som en selvstændig ydelse.

DHI er godkendt af Fødevarestyrelsen som rådgiver på fødevareområdet.

Helle Buchardt Boyd

Tel.: +45 4516 9097
hbb@remove-this.dhigroup.remove-this.com

Lise M. Møller

Tlf.: +45 4516 9133
lmm@remove-this.dhigroup.remove-this.com

Fødevarekontaktmaterialer

Fødevarekontaktmaterialer omfatter produktionsudstyr, emballage og køkkengrej. Både den direkte og indirekte kontakt med fødevarekontaktmaterialer kan føre til kontaminering af fødevaren, enten via migration af stoffer, afsmitning eller anden form for frigørelse af stoffer fra materialet.

Vi kan hjælpe med:

  • at undersøge sandsynligheden for kontaminering, fx fra genanvendte fødevarekontaktmaterialer
  • at foreslå reelle alternativer til substitution af problematiske stoffer som fx bisphenol A 
  • at indhente fortrolige oplysninger om sammensætningen af materialer fra dine leverandører 

Guide til materialevalg

Ved valg af fødevarekontaktmateriale er det vigtigt at være opmærksom på kravene i lovgivningen så tidligt som muligt. 

Vi har udviklet en guide som en hjælp til at vælge fødevarekontaktmaterialer samt materialer til andre typer af emballage som fx kosmetik og lægemidler.

Guiden omfatter dels de overordnede krav til materialer, dels de specifikke krav til blandt andet plastik, genvundet plastik, metal, papir og epoxy-behandlet materiale og indeholder desuden link til de gældende EU-lovgivninger.

Overensstemmelseserklæringer

I Danmark skal alle former for fødevarekontaktmaterialer ledsages af en overensstemmelseserklæring. Overensstemmelseserklæringen skal blandt andet dokumentere, at materialet overholder lovgivningen, og der ikke sker afsmitning af uønskede stoffer fra materialet til fødevaren.

Det er et komplekst område på grund af de mange typer fødevaremateriale og mulighed for at kombinere flere lag af materialer. Vi har stor erfaring med at vurdere og udforme overensstemmelseserklæringer og kan hjælpe dig med afklare, hvad dine erklæringer skal indeholde.

Vurdering og beregning af migration

Vi hjælper med at planlægge migrationstests for fødevarematerialer og indholdsstoffer og med at vurdere testresultaterne. Hvis der er behov for at teste et produkt, samarbejder vi med akkrediterede laboratorier.

I forbindelse med udvikling af plastemballage og -genstande kan vi hjælpe med at forudsige hvilke stoffer, der vil kunne vandre ind og ud af polymere plastmaterialer.

Vi har udviklet et valideret værktøj, der kan beregne i hvor stort omfang specifikke stoffer vil migrere ud i blandt andet fødevarer. Ved at beregne migrationen kan vi hjælpe jer med at udvikle produkter, der vil bestå en migrationstest.

Kosttilskud

Kosttilskud er et supplement til den normale kost. Hos os kan du få rådgivning vedrørende de krav, loven stiller til kosttilskud. Desuden kan vi hjælpe med vurdere og dokumentere et produkts sikkerhed og dets ernæringsmæssige og fysiologiske virkninger.

Når vi vurderer kosttilskud, tager vi udgangspunkt i produktets kendte indholdsstoffer, plante- eller dyredele, tilsætnings- og hjælpestoffer m.m. Desuden foretager vi litteratursøgninger i relevante databaser for at finde dokumentation til vurderingen.

Hvis produktets sammensætning ikke er tilstrækkelig oplyst, kan vi foretage søgninger for at få et fingerpeg om, hvad produktet indeholder, eventuelt suppleret med laboratorieundersøgelser. Ved mangel på dokumentation identificerer vi de områder, hvor der mangler nødvendig viden, og foreslår, hvad der kan gøres for at skaffe fyldestgørende data.

Novel food og særlige ingredienser

At tilsætte andre stoffer end vitaminer og mineraler, fx selektivt opkoncentrerede ekstrakter, kan være omfattet af en særlig bekendtgørelse, hvilket kræver, at stoffet skal godkendes på forhånd. Det indebærer, at man skal fremlægge dokumentation for stoffets sikkerhed, hvilket vi kan hjælpe med.

Vi kan desuden hjælpe med at undersøge, om en ingrediens eventuelt skal betragtes som novel food. Hvis ingrediensen betragtes som novel, kan vi bistå med sikkerhedsvurdering og med at udarbejde ansøgning om godkendelse.

Allergener

Det er vigtigt at have en systematisk tilgang til håndtering af allergener. Mange af de tilbagetrækninger, der annonceres via Fødevarestyrelsen, vedrører allergener og drejer sig oftest om fejlmærkning. Det er også vigtigt at undgå overflødig mærkning med "spor af’ allergener”. 

Vi kan hjælpe jer med at undgå overflødig eller fejlagtig mærkning og at forstå, hvor de væsentligste farer for kontaminering opstår. Fremstiller du ingredienser, som bør undtages fra de almindelige regler for allergenmærkning, kan vi undersøge og dokumentere dette.

Netværk om fødevareallergener

Har du brug for løbende sparring om allergener og kontakt med andre, der står med lignende udfordringer, kan vi anbefale Netværk om fødevareallergener (NOFA), som vi driver i samarbejde med Teknologisk Institut og Food Diagnostics Aps.

Foder og tilsætningsstoffer

Tilsætningsstoffer til foder omfatter bl.a. enzymer, mikroorganismer, aminosyrer, mikromineraler og tekniske hjælpestoffer. Vi har bredt kendskab til alle typer og kan hjælpe med dokumentation, herunder dokumentation af stoffernes sikkerhed og virkning.

En vigtig faktor i forbindelse med dokumentation er at kunne vurdere de toksikologiske studier. Her kan vores omfattende toksikologiske viden være med til at afklare, om der er behov for yderligere undersøgelser. Vi hjælper også med at planlægge og monitorere studier i forbindelse med udformning af dossiers.

Vi kender kravene til både europæisk og amerikansk foderstoflovgivning og har erfaring med at udarbejde dossiers, der opfylder både EU- og US-lovkrav.

Kurser

 

 

Sikre fødevarekontaktmaterialer

Dette onlinekursus á tre moduler giver dig overblik over kravene til sikkerheden af fødevarekontaktmaterialer i EU for emballage, køkken- og produktionsudstyr. Du lærer desuden at udforme en overensstemmelseserklæring og at vurdere, om erklæringen er tilstrækkelig til dit formål.
Næste kursus holdes den 20. - 28. januar 2025.

Kosttilskud - regler, sikkerhed og effekt

På dette onlinekursus á tre moduler får du klarhed over reglerne for at markedsføre kosttilskud - fra mærkning, registrering og anprisninger til anmeldelse, indhold og sikkerhed.
Næste kursus holdes den 10. - 18. marts 2025.