De vigtigste ændringer er som følger:
a) Punkt 2 og 11: information om hormonforstyrrende egenskaber skal oplyses.
b) Punkt 3: følgende information skal oplyses, hvor relevant:
i. Specifikke koncentrationsgrænser, M-faktorer og estimat for akut toksicitet for stoffer opført i CLP-lovgivningens bilag VI;
ii. Hvor der er tale om stoffer i nanoform, skal oplysninger om partikelegenskaber anføres;
iii. Beskrivelsen af kriterierne for at inkludere stoffer under dette punkt er forbedret og tabel 1.1 opdateret.
c) De mest omfattende ændringer vedrører kravene til oplysninger under Punkt 9 om fysiske og kemiske egenskaber. Kravene er for detaljerede til at blive omtalt her, og vi henviser til Bilag II.
d) Punkt 14: Giver mere detaljerede oplysninger om den information, som skal angives.
Ændringerne i Bilag II vil være gældende fra den 1. januar 2021.
Det er stadig tilladt at udforme sikkerhedsdatablade i det nuværende format indtil den 31. december 2020 og at benytte disse i leverandørkæden frem til den 31. december 2022.
Har du spørgsmål om sikkerhedsdatablade, kontakt:
Ilaria de Rosa Carstensen
idc@ dhigroup. com
Tel +45 4516 9369