Slut med særlig britisk tilladelse til hånddesinfektion

De britiske myndigheder oplyser, at ordningen med særlige korttidstilladelser for hånddesinfektionsprodukter, som blev etableret i den første fase af COVID-19 pandemien, ophører.

Under pandemien fik virksomheder tilladelse til at fravige kravene i EU's biocidforordning (BPR). Ordningen gjorde det muligt for ansøgere, der søgte om produktgodkendelse af hånddesinfektionsmidler, at fravige kravet om at kunne dokumentere opfyldelse af kriterierne i artikel 55, stk. 1, for en kortere periode.

I begyndelsen af april har den britiske Health and Safety Executive (HSE) annonceret, at den særlige ordning med korttidstilladelser til hånddesinfektionsprodukter ophører.

Der er stadig behov for produkter til hånddesinfektion, men den aktuelle efterspørgsel kan dækkes af produkter, der opfylder de normale krav under BPR, forklarer HSE.

For mere information, kontakt venligst:

Michael Fink
mif@remove-this.dhigroup.remove-this.com
Tel +45 4516 9156